Warhammer 40.000 - Trygon

Lige et par billeder af den færdige Trygon. Jeg nåede kun at tage et par hurtige billeder med telefonen inden Trygonen blev pakket væk, så kvaliteten er ikke den bedste. Jeg er dog ganske tilfreds med det endelige resultat - ikke mindst basen er blevet bedre end forventet. Brystpladen er magnetiseret, så jeg har mulighed for at spille med Adrenal Glands efter behov.

WIP - Panzer II C og Panzerjäger I

Så er der endelig lidt forstærkninger på vej til mine Gebirgsjägere. Mine Early War-styrker er bygget op omkring Unternehmen Marita og 5. Gebirgsdivision og nu er turen kommet til lidt støtte fra 2. Panzerdivision i form af 4x Panzer II C og 2x Panzerjäger I.
Køretøjerne har fået samme tur som mine Sd Kfz 231'ere med sort grunder, mørkegrå basecoat, wash, et lag mellemgråt og en lysegrå drybrush. Ved hjulene og bælterne har jeg afsluttet med en sandfarvet drybrush for at lave støveffekt, men for at få støvet ind i krogene, har jeg denne gang ændret i rækkefølgen. Undervognen har derfor fået en omgang med opvandet sandfarve, og derefter en grå drybrush.
Jeg har eksperimenteret lidt videre med greenstuff og lavet lidt forskelligt stowage på vognene. Delingsførerens Panzer II har fået en korttaske slængt over tårnet, samt et naziflag på dækket for at lette identifikationen for Luftwaffe, der havde totalt luftherredømme over Grækenland i 1941.
Jeg mangler i øjeblikket decals til køretøjerne, så vognene er nu parkeret i garagen, indtil jeg får skaffet nogle mærker. Derefter mangler de lige de sidste detaljer og støv, inden de er klar til at tilgå mit Gebirgsjägerkompanie.

Leichte Panzerzug med Panzer II C (late):

Panzerjäger I:

Fra arkivet - Sovjetisk KV-T bjergningsvogn

Jeg har altid været fascineret af de vidt forskellige bjergningsvogne, som de forskellige nationer tog i brug under krigen. Rent spilmæssigt har jeg dog ikke selv nogen kompagnier der har mulighed for at medbringe en bjergningsvogn, så jeg har i stedet fremstillet et objective med en sovjetisk KV-T. De sovjetiske styrker benyttede ikke bjergningskøretøjer i taktisk ramme, men ventede i stedet til kamphandlingerne var tilendebragt, inden de hentede havarerede køretøjer tilbage til reparation. I lighed med de øvrige nationer var bjergningskøretøjerne næsten altid baseret på et forhåndsvis almindeligt kampvognschassis. For sovjetunionen betød dette, at de fleste bjergningsvogne var lavet af gamle T-34'ere og KV'ere.

Bjergningsvognen er lavet af en KV-1, hvor tårnet er pillet af og erstattet af en lille skive plastik. En cirkel af sandkorn danner boltene i dækpladen og et par plasticpaler fra noget gammelt legetøj udgør periskoperne.
Wiren er lavet ved et par rækker snoet sytråd, som efterfølgende er vædet i fortyndet trælim. Det er også almindelig sytråd, der holder træstammen fast til vognen:

Efterfølgende er vognen blevet malet i samme stil som mit ISU-152-regiment, som jeg håber snart at få lagt nogle billeder op af. Jeg er selv ret godt tilfreds med det endelige resultat. Vognen kommer til at supplere en lille forbindestation, som udgør det andet objective til mit sovjetiske regiment.

Warhammer 40.000 - Termagant Brood

Første færdige figurer i flere måneder! For at komme ind i rytmen igen inden jeg gik videre med min Trygon, har jeg arbejdet med nogle halvfærdige termagants, som jeg havde liggende. Det er de første tyranider, hvor jeg er blevet færdig med junglebaserne. Efter at have eksperimenteret lidt med forskellige græsblandinger har jeg nu fundet en blanding, som jeg er tilfreds med.

Blandede projekter fra sommeren

Efter en varm sommer og en nylig familieforøgelse har mine projekter stået stort set stille de seneste par måneder. I løbet af nogle spredte og ofte ret korte maleaftener, har jeg dog fået arbejdet lidt på nogle forskellige projekter, der i nogle tilfælde har ligget i et par år. Der er ikke blevet færdiggjort noget konkret, men her følger nogle WIP-billeder fra mine canadiere fra Flames of War, samt lidt Imperial Fists og Tyranids fra Warhammer 40.000:

Første Staghound III til min tunge panservognsdeling:

Min datter, Isabella, på to år ville også være med. Hun lånte et par tyske artilleriobervatører og malede entusiastisk sine første figurer:

En Trygon til mine tyranids, som lige mangler det sidste mønstre i carapacen samt basen. Den blev købt ved starten af 5th edition-codexet, men har stået stille i et par år.

 Mine Imperial Fists. Et langsigtet projekt, hvor jeg cirka får malet en unit om året. Den gule farve udgør en udfordring af dimensioner, men jeg er gradvist ved at komme ind i en rytme og et farveskema, som jeg er tilfreds med.

Et par færdiggjorte Imperial Fists fra sidste år:

Soviet Armoured Car Company

Som en del af en fødselsdagsgave til en ven, har jeg samlet og malet tre sovjetiske BA-64-panservogne, som han får sammen med Desperate Measures. Vognene er lavet forholdsvis simpelt, men har dog fået lidt forskellige detaljer for at skabe lidt variation. Førervognen har fået slænget en tysk poncho i Sumpfmuster 43 hen over kølerhjelmen og har som den eneste vogn et slogan (Za Rodinu) skrevet på højre side. Den anden vogn har en presenning over vognkommandørens plads - det er en myte, at opklaringsfolk er vilde med regn og denne russer er ingen undtagelse. Alle tre vogne er nummererede på venstre side. Jeg har ikke lavet noget støv eller mudder på disse, da jeg ikke ved hvilket tema de evt. skal passe ind i.

Fra arkivet - Sd Kfz 231 tunge panservogne

Da jeg startede mit Gebirgsjägerkompanie var tanken, at jeg ville lave et kompagni, der kunne bruges i alle tre tidsperioder i Flames of War. Kompagniet kom derfor til at bestå primært at combat og weapons platoons, da ændringer mellem EW, MW og LW her er minimale. 8cm morterer, 7,5cm infanteriskyts og 5cm PaK38-panserværnskanoner går igen i alle tre perioder, så det er kun indenfor support platoons jeg skal skifte lidt ud. I EW kan jeg ikke få mine tunge morterer og kaprede Semoventer med, så i stedet har jeg valgt Air Support med StuKa Schwerpunkt samt en Schwere Panzerspäh Platoon med to Sd Kfz 231´ere, så jeg får lidt mobilitet og opklaringskapacitet ind i listen. Med tiden er det planen, at de skal have tilgang af en tre-fire Panzer IIC. I første gang var det dog `8-hjulerne´, der skulle samles og males:

Da jeg samlede dem, var jeg endnu ikke begyndt at eksperimentere med stowage af green stuff, så det blev holdt simpelt med en jerry can, en kasse og lidt presenning fra bitskassen:

Sort grunder, mørkegrå basecoat og første gang drybrush:

Anden drybrush til begge vogne:

De færdig vogne. Jeg kunne ikke finde mine Balkenkreuz-decaler og løb tør for tålmodighed, så de blev lavet i frihånd sammen med nummerplader og navneskilte. Vognkommandøren fik gule kanter på skulderstropperne for at vise tilhørsforholdet til en opklaringsenhed.

Første forsøg med gotisk frihåndsskrift: Heidi og Eva. Afslutningsvis fik de lidt drybrush med Dark Sand for neden for at afspejle de støvede græske veje og for at koble dem til resten af mine gebirgsjägere.

Fra arkivet - Gebirgsjäger objective

Mit malebord er fortsat pakket ned et sted i flytterodet, så de nuværende projekter ligger fortsat stille. Jeg har dog fundet nogle tidligere projekter frem, som jeg smækker op på siden - denne gang mit tema-objective fra Campaign 13, hvor jeg stillede med et Gebirgsjägerkompanie.

Da der var tale om kampene i Syditalien, valgte jeg at købe en scenic base fra Wolfterrain til 18 kroner. Basen indeholdt vraget af en universal carrier, som ville passe fint til de new zealandske styrker, som 5. gebirgsdivision kæmpede mod både på Kreta i 1941 og i Italien i 1944.

Jeg tilføjede en tysk Kettenkrad, en afsiddet Hans von Luck-figur som forestiller en officer fra divisionsstaben, samt en Gebirgsjäger. Manden på vraget er egentlig en russisk tank escort med StG44, men et headswap og lidt andre uniformsfarver gjorde ham hurtigt til en tysker. Ordonnansen på Kettenkrad´en har ligeledes fået et headswap. Kortet er lavet af et stykke madpapir. Basen er afslutningsvis blevet krydret med lidt klipper og et knækket vejskilt. Barrea ligger ikke langt fra 5. gebirgsdivisions oprindelige indsættelsesområde nordøst for Monte Cassino.

Universal carrieren er malet i den britiske farve fra før skiftet til olivengrøn i foråret 44. Farven voldte en del besvær, da den bedste samtidige beskrivelse af 1943-farven var "kaffe-med-mælk-farvet". Kettenkraden var lidt lettere. Lidt forsigtigt drybrushing gav et relativt blødt camo-mønster uden brug af airbrush. Efterfølgende er der malet divisionssymboler på både carrier og Kettenkrad.

Vorwärts, Kameraden, es geht zurück

Så er min tredje tur til Campaign-weekend godt overstået. Jeg vendte hjem med min første Campaign-medalje efter fire grundige nederlag...

Første kamp var mod Brigadier, som stillede et trained canadisk infanterikompagni. Kompagniet bestod af et par infanteridelinger, 6x 6pdr-kanoner, 2x 17-pundere, tunge morterer, Universal Carriers, Wasps, Churchills og en breaching group. Han fik endvidere tre Churchill Crocodiles som firestorm og jeg havde tre ekstre Panzer IV H med. Vi skulle spille hasty attack, hvor jeg skulle angribe. Tre platoons på bordet var ikke alverden som angriber - især ikke mod et trained kompagni, som startede med seks platoons inde. Jeg valgte at lægge fokus på højre flanke og forsøge med et hurtigt lokalt angreb inden Brigadier fik for mange forstærkinigner ing og kunne flytte tyngden i sit forsvar. Dette efterlod hans 6pdr-kanoner i midten, hvor de ikke kunne hjælpe med deres begrænsede rækkevidde, samt hans Crocodiles alene på venstre flanke. Lynangrebet fejlede da mine afsiddede panzergrenadérer blev ramt 7 gange i defensive fire og 5 teams fejlede deres save! Resten af delingen gravede sig ned og forblev passive resten af kampen. Mine kampvogne klarede sig lidt bedre og i en skudduel med Brigadiers panserværnskanoner lykkedes det at fjerne begge platoons. Et stigende antal forstærkninger betød dog at jeg gradvist mistede resten af min styrke inkl. kampvognene. Steiner kom ligeledes ind fra nabobordet med fire kampvogne, hvilket lagde yderligere pres på mit stakkels infanteri. Et sidste desperat assault blev afværget og Brigadier vandt 5-2.

De sørgelige rester efter to mislykkede angreb:

Andet spil var mod Olmqaz og et britisk Churchill-kompagni. Kompagniet bestod af en hulens masse Churchills, en infanterideling, 4x M10'ere og nogle AA-Crusaders og vi skulle spille Illuminatis hjemmelavede mission `Sabotage´, hvor to objectives ligger på midterlinjen og hver spiller tvinger en fjendtlig deling i reserve. Jeg fik hjælp af sporadic air support med StuKa'er samt et specialkort, der gav en af mine delinger spearhead deployment. Jeg brugte kortet til at komme hurtigt frem til det ene objective, hvilket ellers havde været svært hvis Olmqaz' Churchills nåede først frem. Spillet gik ret hurtigt i briternes favør, men mine panzergrenadérer holdt stand i en 7-8 ture inden jeg tabte 2-5. Et par fejlede firepower tests (på henholdsvis 2+, 3+ og 4+) betød at jeg ikke kunne få M10'erne under halv styrker hvilket ellers kunne have pyntet på resultatet. Det var dog en underholdende kamp, men jeg begyndte at savne de 8-10 platoons, jeg normalt spiller med.

Tredje spil var mod Jan Haurum som stillede en canadisk kampvogns-eskadron med fire Sherman-delinger og en deling stuarts. Vi spillede Pincer med Jan som angriber. Spillet kørte i et hurtigt tempo og i løbet af knap 1½ time havde Jan vundet 5-2 efter 9 ture. I starten af tur fire så det elelrs sort ud for tyskerne, da min infanterideling på forreste objective blev udslettet og Jan kun havde mistet sine Stuarts. Jeg fik dog mine fem kampvogne samt mine StuHs ind, hvilket udlignede kampen en smule. Mine bageste infanterister sad op i deres half-tracks og nåede også at støtte foran, men til sidst måtte jeg se mig slået, da kun min næstkommanderende og to inf-teams var i live.

Tyske forstærkninger ankommer umiddelbart efter canadierne er rykket ind på det tyske objective.

2. deling rykker frem for at støtte de pressede Panzer IV´ere:

NK/KMP yder moralsk støtte fra sikker afstand...

Jeg fik efterfølgende lov at støtte Feltherren på nabobordet med de to inf-teams, men to træf fra Steiners kampvogne betød en udslettet platoon, hvilket uheldigvis betød, at Feltherren røg under halv styrke og skulle til at teste kompagnimoral.

To MG-træf - to 2´ere på infantry save.

I fjerde spil mødte jeg SomuaS40, som vanen tro stillede franskmænd. Denne gang var det et panserinfanteri-kompagni fra 2. franske panserdivision. Jeg havde dermed nået at møde både infanteri, panserinfanteri samt en let og en tung kampvognseskadron i løbet af weekenden. Endnu engang blev missionen Pincer og Somua skulle angribe på et bybord. Somua var meget rutineret med sit kompagni og med en ond kombination af recon og massevis af .50cal-skud blev mit infanteri tyndet betydeligt ud inden Somua tog det forreste objective med et assault. Mit ambush resulterede kun i en ødelagt half-track og tre døde inf-teams og da mine forstærkninger udeblev, vandt Somua 6-1 i tur fire.

 Et fremskudt observatørhold leder ilden fra de franske morterer...

...og baner vejen for det afgørende stormangreb.

Trods sølle syv point i fire spil var det som altid en fornøjelse at deltage i Campaign. Modstanderne var flinke og der var god stemning gennem hele weekenden. Jeg savnede noget mere solidt artilleri og fortrød flere gange, at jeg havde ladet mine Nebelwerfere og 15cm Lorraine-Schleppers blive hjemme. Mine modstandere kunne ofte klumpe sammen uden risiko og jeg manglede røgstøtte til at gennemføre assaults. Næste gang kommer jeg til at stille en mere fokuseret liste, der er målrettet til enten angrebs- eller forsvarsrollen.

Diverse stemningsbilleder: